Jetlag opstår, når man passerer flere tidszoner på kort tid, og det naturlige indre ur ikke længere er i overensstemmelse med den faktiske tid på dagen. Det får den hormonbalance, der ligger til grund for en normal og typisk dagsrytme, til at blive forvirret. Jetlag er mere alvorligt, jo flere tidszoner der krydses, da tilpasningen af de indre rytmer kun kan ske langsomt. Typiske symptomer er søvnløshed om natten og døsighed om dagen, generelt ubehag og andre somatiske symptomer som f.eks. koncentrationsbesvær og hjerte-kar-problemer. Der er mulige helbredsmæssige konsekvenser: døsighed om dagen, problemer med at falde i søvn og blive ved med at sove om natten, begrænset fysisk form, nedsat kognitiv evne, humørsvingninger og gastrointestinale og psykosomatiske problemer. Reaktionstiden kan også blive forringet. I værste fald kan der opstå hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft.

I dette tilfælde er melatonin effektivt til at regulere forskydningen af søvn-vågenrytmen, som de opstår, især ved flyvning på tværs af flere tidszoner. Flere undersøgelser har vist, at melatonin kan fremskynde tilpasningen til den nye tidszone. Melatonin har også vist sig nyttigt til at lindre andre jetlag-symptomer. Melatonin er også velegnet til skifteholdsarbejdere, der ofte lider af søvnforstyrrelser, da disse mennesker – i lighed med dem med jetlag-syndrom – udsættes for hyppige ændringer i døgnets rytme. Det er vigtigt, at man er opmærksom på det nøjagtige tidspunkt for indtagelsen, så den faseforskydning, som melatonin forårsager, kan være effektiv. Et eksempel på et sådant ideelt tidspunkt ville f.eks. være mellem kl. 21 og 22 i den nye tidszone med jetlag, og en time før den nye hvilefase for skifteholdsarbejdere. Denne form for kronoterapi kan understøttes af lysterapi, hvor man i kort tid anvender stærkt lys direkte på øjnene. Ved jetlag sker dette om morgenen i den nye tidszone, og umiddelbart før den aktive fase blandt skifteholdsarbejdere.

Farmakologisk fremkaldte søvnforstyrrelser

Mange lægemidler og/eller stimulanser kan også påvirke frigivelsen af melatonin negativt. Det er blevet påvist, at visse sovemidler som benzodiazepiner samt hjertepræparater som betablokkere undertrykker produktionen af melatonin. Overdreven indtagelse af alkohol og/eller koffein fra kaffe eller sort te kan også have en negativ indvirkning på frigivelsen af melatonin og føre til søvnforstyrrelser eller usund søvn. I forsøget på at støtte den endogene produktion af melatonin ved at tage indledende stoffer som tryptofan og/eller 5HTP, er det vigtigt at huske, at ældre mennesker ikke længere er i stand til at syntetisere melatonin ud fra de ovennævnte stoffer. Resultatet af en aftenindtagelse af disse produkter er så et forhøjet serotoninniveau, som fører til, at man er vågen, snarere end forhøjede melatoninniveauer, med det endelige resultat af en farmakologisk induceret søvnforstyrrelse.

Ved endogene søvnforstyrrelser er mængden af det producerede melatonin enten reduceret, eller også frigives melatoninen på det forkerte tidspunkt, selvom man er i en normal dag/nat-rytme.

Syndrom med forsinket søvndebut

Ved forsinket søvnbegyndelse er der tale om en søvnforstyrrelse, som skyldes en forskudt melatoninrytme. Det optræder normalt blandt teenagere og unge voksne, som tilhører kronotypen “natteravne”. De gør nat til dag og bliver oppe til de tidlige morgentimer for derefter at sove til langt ud på eftermiddagen. De ramte rapporterer om kronisk søvnløshed.

Det forsinkede søvnbegyndelsessyndrom hos disse ugler behandles nemmest ved hjælp af lysterapi om morgenen. Det anbefales at udføre lysterapien tidligt om morgenen for at flytte søvn-vågne-rytmen fremad. Lignende effekter kan opnås ved at tage melatonin i de første aftentimer, hvad enten det er hurtigt frigivende eller pulserende melatonin. En kombination af begge behandlingsformer er også mulig.

Søvn-vågenforstyrrelser blandt blinde (Non-24-syndromet)

Non-24 er en alvorlig og kronisk forstyrrelse af dag/nat-rytmen, som er særlig udbredt blandt blinde. Mennesker med non-24-syndrom er ikke i stand til at justere eller synkronisere deres indre ur til døgnets 24-timers rytme. Disse mennesker lever i deres egen rytme, der varer mellem 24 og 25 timer. Det fører til, at de hver dag falder i søvn og står op 30-60 minutter senere. Alle kroppens andre rytmer, såsom kropstemperatur, hormonfrigivelse eller aktivitetsniveau, skifter også i overensstemmelse hermed.

Målet med en kronobiologisk korrekt terapi er at synkronisere det indre ur hos de berørte personer med døgnets 24-timers rytme. Om nødvendigt kan dette gøres om morgenen ved hjælp af lysterapi samt stoffer, der undertrykker døsighed i dagtimerne. Dette virker dog kun for dem, der stadig er i stand til minimalt at opfatte lys og mørke. For alle andre patienter bør indtagelse af melatonin eller lignende stoffer om natten opmuntre til søvn og fungere som en tidstager, som det indre ur kan følge.

Forskellige stoffer kan bruges til at tilpasse den blindes endogene rytme til en normal dag/nat-rytme: På den ene side kan melatonin bruges som et tidsgivende hormon om aftenen. Gennem indtagelse af melatonin, hvad enten det er en hurtigt frigivende eller en pulserende formel, signaleres det til kroppen, at det nu er nat. På det seneste er der også kommet nogle melatoninlignende stoffer, som Tasimelteon (Hetlioz®), der også skal tages om aftenen og virker på melatoninreceptorerne i hjernen for at indstille det indre ur efter dag/nat-rytmen.

Søvnforstyrrelser i alderdommen og særlige livssituationer

Selv om en livsforlængende effekt endnu ikke er bevist hos mennesker, er det sikkert, at melatonin har en positiv indflydelse på livskvaliteten, især hos ældre. Hormonet ser ud til at være effektivt i behandlingen af forskellige processer, der er forbundet med aldring, såsom forstyrrelser i søvn-vågenrytmen, sænkning af blodtrykket og i korrektionen af immunsystemets mangler. Det antages også, at hormonet er med til at forsinke den molekylære ødelæggelse, celletabet og nedbrydningen af organismen, som alle er faktorer, der bidrager til aldring.

På grund af et aldersrelateret fald i det natlige melatoninniveau lider ældre mennesker ofte af søvnforstyrrelser. Det antages i øjeblikket, at hver anden person over 65 år er påvirket af søvnforstyrrelser. I dette tilfælde har behandlingen med melatonin vist sig at være nyttig. Undersøgelser har vist, at brugen af melatonin ikke kun sikrer en bedre søvnkvalitet, men også mindsker depression og angst. Den positive effekt af dette hormon kan tilskrives dets evne til at normalisere døgnrytmen. En sådan regenereret rytme kan derefter påvirke alle andre fysiologiske processer positivt og kan øge livskvaliteten betydeligt og muligvis være en faktor, der øger den forventede levealder.

En særlig patientgruppe er kvinder i overgangsalderen. Denne livsfase er ledsaget af dybtgående hormonelle forandringer, som ikke kun fører til søvnproblemer, men også kan fremkalde andre symptomer. I hvor høj grad melatoninudskillelsen ændrer sig i forbindelse med denne begivenhed, er stadig genstand for forskellige undersøgelser. Ikke desto mindre har studier med kvinder i perimenopausen været i stand til at påvise, at hypofyseaktiviteten såvel som skjoldbruskkirtlens funktion kan forbedres ved indtagelse af melatonin. Derudover rapporterede de fleste kvinder, der blev behandlet med melatonin, en generel forbedring af humøret og en betydelig lindring af depression. Denne tese understøttes af det faktum, at en høj melatoninkoncentration i alderdommen – som påvist i alle tidligere studier – forbedrer det generelle velbefindende og kan føre til lindring af aldersrelaterede sygdomme. Denne effekt afspejler effekten af melatonin som søvnregulator og som en potent antioxidant. For alle mennesker, inklusive kvinder i overgangsalderen, kunne det påvises, at en god søvn forbedrede det generelle velbefindende betydeligt den følgende dag.

Søvnforstyrrelser ved vinterdepression

Såkaldt vinterdepression, også kendt som Seasonal Affective Disorder (SAD), handler om en særlig form for depression, der er mest udbredt i efterårs- og vintermånederne. De primære symptomer er nedtrykthed, nedsat energiniveau og frygt, forlænget søvntid, øget appetit på søde sager (glubende appetit på kulhydrater) og vægtforøgelse. På den anden side er depression, der ikke er sæsonpræget, snarere ledsaget af appetitløshed, vægttab og kortere søvn. Da denne type depression oftere findes i regioner, der har lange vintre med lange nætter (f.eks. polarområderne), antager man, at disse mennesker lider af en forstyrrelse i melatoninproduktionen. Ofte frigiver disse mennesker melatonin hyppigere og i længere perioder.

Interessant nok kunne man stadig påvise en positiv effekt af eksogent melatonin. En lille dosis melatonin tidligt om aftenen i en hurtigt frigørende doseringsform kan allerede hjælpe med at forbedre synkroniseringen af det indre ur og den biologiske dagsrytme med de lysforhold, der er til stede om vinteren, hvilket forbedrer den følelsesmæssige tilstand betydeligt. Derudover har lysterapi også vist sig at være en god behandlingsmulighed. Når den anvendes om morgenen, reducerer den ikke kun melatoninniveauet om morgenen, men påvirker også hele rytmen positivt.